HomeOmNyhederKGZ Series
MetalNews


KGZ – NY LØSNING TIL IND- OG AFSTIK

May 2, 2024

Stærk, præcis og pålidelig serie til sikker bearbejdning af små emner.

Den helt nye KGZ-serie fra Kyocera til produktion af små emner, er et omfattende line-up af drejeholdere og -platter, som er udviklet til automatdrejebænke – også kendt som Swiss-machining. Alle holdere i KGZ-serien har et nyligt udviklet design og klemme-mekanisme til stærk fastspænding af platten, som er unik og specielt udviklet til applikationer som ind- og afstik, men også sagtens kan anvendes til aksial- og langsdrejning.

 

Den nyudviklede og robuste udformning af KGZ-serien gør den meget velegnet når effektivitet og produktivitet skal forenes med holdbarhed og reduceret procestid. Holdere i serien fås med en lang række udformninger med skaftdiametre fra 10×10 – 25×25, ligesom holdere med integrerede kølekanaler, der sikrer korrekt tilførsel af køle-/smøremiddel direkte i skære-zonen, også er en option. Med optimal tilførsel af køling på skærekanten kan du enten skrue op for hastigheden og forkorte procestiden i bearbejdningscentret, eller normalisere fremføringshastigheden, og give dit værktøj en markant længere standtid.

 
Nem udskiftning af skær

Designet af KGZ-værktøjet gør udskiftning af platter både hurtig og nem, så produktiviteten kan opretholdes. Når en ny platte monteres i holderen, centreres den i position via en V-formet profil i skærets top og bund, og støtter samtidig på bagkanten af plattesædet, så platten opnår den bedste stabilitet gennem hele fem flader. Når klemme-mekanismen i holderen spændes til, trækkes platten ned og tilbage i plattesædet. Det sikrer en robust og stærk fastspænding af platten, som gør KGZ stabil både når der skal produceres flotte overflader eller med høj spånvolume og effektivitet.

 

Platterne, der er udviklet til små og mindre emner, er tilgængelige i bredder fra 1,3 – 3 mm. Alle platter i denne serie er vendbare, har 2 skær pr. platte, og har en fremragende standtid med Kyoceras nye PR20 coating-teknologi. Resultatet af vendbare skær med PR20-serien er øget slidstyrke, og dermed reducerede udgifter til værktøjer, som i sidste ende betyder minimering af udgift pr. emne og deraf øget bundlinje.

 
Spånbrydere til sikre processer

Til denne serie af stikværktøjer findes et stort udvalg af platter. Platterne fås med 4 forskellige spånbryder-designs i forskellige kvaliteter. Hver især er PF, PM, PH og PG spånbryderne udviklet til applikationer fra slet-medium-skrub applikationer, samt High Feed-bearbejdning af en lang række materialer som stål, rustfrit stål og støbejern – men også aluminiumslegeringer.

 
Korte brudte spåner

Kyocera har udviklet en række intelligente spånbryder-designs, som sørger for, at din proces forløber sikkert – spåner ledes effektivt væk fra skærezonen - og der drejes med lave skærekræfter. Spånbryderne sikrer korte, brudte spåner, som gør KGZ-serien til en uovertruffen løsning ved processer i automatiserede produktionslinjer hvor anti-vibrationsdesign, processikkerhed og holdbarhed er nøgleordene. Samtidig opnår du flotte overflader helt ind til center samt forudsigelig og lang standtid af værktøjet.

 

 

Nyudviklet PR20-serie

Kyocera lancerer en ny MEGACOAT NANO EX nano coating-teknologi til platter i KGZ-serien - PR20. Denne nye og særligt hårdføre belægning, som består af flere tynde lag med forskellige egenskaber, påføres kernens hårdmetalsubstrat, der tilsammen danner et skær med stor slid- og brudstyrke samt stærke varmebestandige egenskaber. Denne unikke sammensætning gør platten anvendelig i mange applikationer, og sikrer på samme tid en ekstraordinær god standtid og dermed øget bundlinje.

 

Kvaliteter i PR20 serien:
  • PR2015: Til støbejern – men også til stål og rustfrit stål
  • PR2025: Første-valg til stål – men kan også anvendes til rustfrit stål
  • PR2035: Specielt til rustfrit stål – men også ståltyper.
 
Kontakt os

Behøver du yderligere information om Kyoceras KGZ-serie, eller vores mange andre løsninger, er du meget velkommen til at kontakte os. Vi tilbyder både rådgivning om valget af det bedste værktøj præcis til din opgave, og kan desuden hjælpe med at implementere løsningen i din produktion i samarbejde med dine teknikere.

Kundeservice

Find kontaktoplysninger

Følg os

© 2022 KYOCERA UNIMERCO A/S, ALL RIGHTS RESERVED
VærktøjerTræMetalFødevarer